Indretning af foyer og receptionsområde, med design af specialinventar til receptionsskranker og tekøkken.
HK ønskede, at deres atrium i huset, skulle udnyttes bedre. Receptionen var placeret i et rum i rummet og et mindre café-område levede ikke længere op til det daglige behov.
Vi fjernede receptionsrummet til fordel for et stort anvendeligt loungeområde med forskellige siddemuligheder, arbejdsområde og info-skærm, placeret på et stort specialdesignet tæppe.
Et stort specialdesignet tekøkken med akustikregulerende plader på væggen, danner rammen om loungeområdet.
Den nye reception er opdelt i 2 zoner, et backoffice med 2 arbejdspladser, samt frontdesks, hvor personalet går ud og tager imod gæsterne. Det var et stort ønske fra HK´s side, at kunne tage imod gæsterne på en mere imødekommende måde.